|
VI ELSKER FILM – og har du det som os, er du kommet til rette sted! På disse sider præsenterer MANOS alle sommerens store biograf-hits: I, ABE - INGRID vs. LILLEBROR - DIARRÉDEVIL...
Vort ekspert-panel er også på plads med knivskarpe kommentarer til filmene.
God fornøjelse !
| |
|
I, ABE er en højoktan science-fiction film med stjerneskuespillere og et brag af et plot:
Året er 2035. Børne-CDen "Åh, Abe" er blevet vanvittigt populær. Så populær at hele Danmark er begyndt at holde aber som husdyr.
Aberne rulles ud fra centralt hold, og efterhånden er der aber i alle hjem. Danskerne føler sig imidlertid helt trygge ved disse husdyr, da aberne er underlagt tre ubrydelige regler:
1. Abe må ikke udgive flere CDer
2. Abe må ikke slå ihjel
3. Abe må ikke kaste med afføring
Kun én modig mand er abe-skeptiker: Detektiv Spooner (Will Smith) bliver tilkaldt for at opklare et mord på abe-fabrikken. Her viser det sig hurtigt at én af aberne er blevet sindssyg – og lokker de andre aber med på unoder.
Snart bliver jægeren selv den jagede, og Detektiv Spooner må bruge al sin snilde for at lænke samtlige 10 millioner aber til en gigantisk lirekasse, hvor de kan stå og danse for småpenge uden at være til fare for mennesker.
|
Hønse Rød, opsvulmet bagdel...
LÆS MERE |
|
Mek Pek??
|
Af: Flemse
|
Mek Pek står næstøverst på plakaten, men jeg kan ikke få øje på ham i filmen!
|
Re: Mek Pek
|
Af: Hønse
|
Jeg er ikke sikker, men jeg mener...
*SPOILER*
at Mek Pek optræder i filmens afsluttende opgør – som abedronningens røde, opsvulmede bagdel.
|
Re: Mek Pek
|
Af: Niller
|
Nix – det var Ove Sprogøe!
|
Re: Mek Pek
|
Af: Flemse
|
Mek Pek optræder som Ove Sprogøes røde, opsvulmede bagdel...?
|
Re: Mek Pek
|
Af: Hønse
|
Ja.
|
Re: Mek Pek
|
Af: Flemse
|
Takker for svar.
|
|
|
|
|
DIARRÉDEVIL Til daglig er Matt Murdock en simpel ballonskipper – et gennemsnitsmenneske som alle andre. Men når en forbryder går løs uden at få straf, får han pludselig meget dårlig mave og må straks søge en telefonboks, hvor han kan iføre sig sin røde gummidragt, og ble.
Han bliver: Diarrédevil.
Han flyver nu ud i byen for at sprede sit fæces til stor irritation for alt og alle.
Det hele ender med at han møder Jennifer Lopez, som er den eneste der lukker lige så meget lort ud som han. De bliver gift, og skilt, og gift igen, og så vistnok skilt. Indtil nu har ingen anmeldere levet længe nok til at kunne fortælle hvad filmen ender med.
|
Flemse Skuffende diarré-scener...
LÆS MERE |
|
Skuffende diarré-scener
|
Af: Flemse
|
Jeg synes diarré-scenerne i The Bætrix er langt bedre end her - måden hvorpå kameraerne i slowmotion panorerer rundt om det flyvende fæces var revolutionerende!
|
Re: Skuffende diarré-scener
|
Af: Hønse
|
Jeg er uenig. Efter the Bætrix sagde mange, at grænsen nu var nået for, hvor tynd mave man kunne have på film. Men Diarrédevil er langt tyndere end Bætrix. Havde der blot være meget mere af det!!
|
Svesker
|
Af: Niller
|
Jeg har hørt at Ben Affleck kun spiste svesker og mad fra kina-boxe i flere måneder for at få den rette konsistens. Giv den mand en medalje.
|
Re: Svesker
|
Af: Hønse
|
Hvad med Halle Berry i Smatwoman? Jeg har hørt at hendes afføring i denne film skulle være nærmest lind, og altså intet i forhold til Ben Afflecks.
|
Enig - afføring meget skuffende
|
Af: Niller
|
Ja, Berrys afføring er skuffende. Men jeg vil stadigvæk godt påtale, at Hollywood efterhånden tror at de ikke behøver at have et godt manuskript så længe de bare har tons af fæces. Det holder ikke helt.
|
Re: Enig - afføring meget skuffende
|
Af: Hønse
|
Det synes jeg nu det gør.
|
Re: Enig - afføring meget skuffende
|
Af: Flemse
|
Også jeg.
|
Re: Enig - afføring meget skuffende
|
Af: Niller
|
I har ret.
|
|
|
|
THE DAY BEFORE TOMORROW er en katastrofefilm der – som navnet antyder – foregår i dag. Når biografgængerne har sat sig, rulles lærredet pludselig op, og der er frit udsyn til parkeringspladsen bag biografen. Dette skal alle nu sidde og kigge på i 5 lange timer, inden de bliver sluppet løs.
Industrial Light and Magic har stået for alle effekter i denne film, hvilket vil sige ingen.
Det er filmhistoriens første, men næppe sidste film, som er lavet uden budget.
| |
Niller HVOR KAN JEG DOWNLOADE DENNE FILM???
LÆS MERE |
|
Katastrofe: JA. Film: NEJ
|
Af: Hønse
|
Parkeringspladsen var ikke overbevisende. Selvsmagende. Uvedkommende. En præstation der emmede af rutine.
|
Re: Katastrofe: JA. Film: NEJ
|
Af: Flemse
|
Jeg havde hørt at den skulle hedde 'Two Days after the Day before Yesterday'...?
|
To'eren
|
Af: Hønse
|
Nej nej, det er to'eren, som i øvrigt bliver 100% identisk med 1'eren.
|
Re: To'eren
|
Af: Flemse
|
Det regnede da jeg så den - det så for vildt ud. Helt ligesom om det var virkeligt. På et tidspunkt ser man en fugl lande på taget af en Toyota Carina.
Fantastisk lavet.
|
*DL*
|
Af: Niller
|
HVOR KAN JEG DOWNLOADE DENNE FILM???
|
Hold nu op
|
Af: Birger Invictus
|
Hold nu op - det er jo ikke Shakespeare det her - bare en god gammeldags parkeringsplads i fem timers gråvejr.
Hvis man kan tage det for hvad det er, er det faktisk knaldgod underholdning.
|
Re: Vendelbo-mål
|
Af: Flemse
|
Jeg er enig - selvom jeg må indrømme, at det eneste der reddede mig fra at dø af kedsomhed var at gnave min arm af, og sy den på igen flere gange i træk. Det kan anbefales til film som denne.
|
Re: Vendelbo-mål
|
Af: Hønse
|
Jeg er sikker på at jeg så Vin Diesel på et tidspunkt, stå og rode i en skraldespand. Så gik han videre. Hans bedste rolle siden "Dansen om Regitze".
|
Re: Vendelbo-mål
|
Af: Flemse
|
Hvem instruerede egentligt denne film?
|
Re: Vendelbo-mål
|
Af: Niller
|
Der blev skiftet instruktør 8 gange. Hver gang til Jarl Friis Mikkelsen.
|
|
LÆS SIDE 2 -->
|
|
|