En vifte af finansieringsmuligheder
Vi finder ud at at finansiere dit køb på en måde, som passer lige præcis dig og dine ønsker. Med et SatanLån, betaler du hver måned dobbelt rate, til gengæld bruger vi dine penge på at brænde gamle norske stavkirker ned og tegne pentagrammer på mure på Nørrebro. Vi lover. Alle pengene går altså til et ondt formål.
Du kan også helt komme udenom at låne, og købe en af vores gratis boliger i Rold Skov. Her kan du bo i et træ og svinge om dig med tohåndssværd og gå i lædervams. Den slags kan Jesus ikke lide. Han er i det hele taget med imod Rold Skov, så hvad venter du på ?
Service og salgsindsats i top
I Sargool ved vi, hvordan vi skal sælge lejligheder, din smatso. Vi forulemper køber, og ofrer ham til Satan. Vi tropper altid op ved din lejlighed iført ligsminke, slips og et smil. Det var sådan, Peter Norvig blev stor, og vi bliver de næste. Vi sjasker din lejlighed til i 9 % mere gedeblod end vores nærmeste konkurrent. Vi spiller dødsmetal på guitarer, der ligner økser. Vi gør alt. Og vi gør det med knogler.
Ring til os i morgen, og vi vil servicere dig til helvede. Sådan er vi bare.
Vi har nemlig øje for det unikke i Sargool.
|