CEPOS-1000 er din liberale discount-tænketank. Vi fører altid et stort udvalg af idéer – til vanvittigt lave engrospriser.

TRE GRUNDE TIL at CEPOS-1000 kan gøre det så billigt:
  1. Vore idéer leveres i flade papkasser
  2. Vi påstår. Argumenter er et fordyrende led mellem tænketank og forbruger
  3. Tænketankens medlemmer deltager i medicinske forsøg – lige nu er vi svulmet op som balloner


NÆRINGSPASTA

Forestil dig det dobbeltarbejde at 2 mio. danske husstande HVER FOR SIG køber ind, laver mad og vasker op.

Det lyder vanvittigt – men det er virkeligheden i dag!

Vi må tidsspildet til livs, så CEPOS-1000 centraliserer nu den danske mad.

Al mad erstattes af denne lækre NÆRINGSPASTA, som fra centralt hold presses ud i slanger til de danske spiseborde.

Effektivt, appetitligt... og der er nok til alle.

Hurra for næringspasta.

GLÆD DIG

DIT LIVSFORLØB

Din livsbane kan i dag forventes at blive på mindst 90 år. Mange kan endda se frem til at blive 100 år.

Groft sagt vil din tilværelse komme til at bestå af 30 års skolegang, 30 års arbejdsliv og 40 lange år som pensionist.

Den erhvervsaktive del må forlænges, så vi henter tid fra to steder:

Folkeskolen
Specielt i folkeskolen er tidsspildet himmelråbende. Der kan hentes mange år:
  • Folkeskolen omlægges til treholdsskift og mekaniseres.
  • Eleverne hænger på hver deres krog, der fører dem gennem skoledagen.
  • Søvn og fritid foregår i nedgravede kapsler.
  • De dummeste 10 pct. sies fra dagligt. De puttes i den nærende pasta.
Alderdom
Pensionisterne skal sidde og dreje på håndsving. Energien fra dette opsamles og bruges til at drive den fabrik som producerer håndsvingene.
  • De langsomste 10 pct. klarer ikke cuttet – vi henter dem og putter dem i næringspastaen.

RAPPORTER BEHANDLES

RATINGS

Kontrol må der til for at samfundet kører.

Derfor afrapporteres det offentliges samlede aktivitet. Der gives score og der evalueres på tallene centralt.

De mange indrapporteringer giver fuldtidsarbejde til over 10.000 DJØFer, der tilsammen producerer et bjerg af rapporter.

Denne store so fodres med de mange rapporter.

Til slut fortærer soen også DJØFerne.

Hurra for soen.

DET VIL VI

VORT MÅL

Det er vort mål at hele Danmark skal sidde foran fladskærme og blive stadig tykkere, indtil den velsignede dag hvor vores hjerter eksploderer og skyder os durk gennem loftet ind i en anden og bedre verden.

Det vil CEPOS-1000.

Gratis sutsko ved køb over 10.000 kr*
OG HUSK LIGE...

Vi fører det borgerligt-liberale Danmarks største sortiment i sutsko.
Altid lave priser. Hatte udbules i baglokalet.


Alexanderband 2006