| ALEXANDERBAND ARCTIC OFFICE

Sensationelt fund af olie
på Grønland



REPORTAGE  Esben og Sune har fremskrevet udviklingen
DANMARK har længe været til grin blandt kolonimagterne. Da de andre tog lande med guld og ædelstene, krydderier, olie og metaller, valge Danmark at indtage det eneste sted i verden, hvor der er ABSOLUT nul og niks – undtagen sne og tran. Og gæld.

Det grønlandske tran-eventyr stank. Vi blev aldrig rige på at eksportere kajakker. Igloo-priserne bare faldt og faldt. Og ingen gider købe cd'er med strubesang. Og nu bliver det hele meget værre. Der er nemlig fundet olie under indlandsisen. Og indlandsisen smelter.

Olie

Geologerne er enige: snart vælter en tsunami af olie ind over de 50.000 grønlænderne, og så sparker de os ud, overtager butikken selv og bliver milliardærer, mens danskerne bliver usle kulier. Godt gået, Danmark. Her er et lille kig på hvad vi kan vente os om tyve år.


SKYLINE  Den imponerende indflyvning til Nuuk
FINGER  I 2021 vedtog Hjemmestyret at bygge en kunstig øgruppe

Om 20 år

Forestil dig at flyve ind til Godthåb om 20 år. Tyve år, hvor 50.000 nyrige eskimoer har strøet om sig med kontanter.

Allerede inden du skimter de første tårnhøje igloo-skyskrabere der udgør Godthåbs skyline, imponeres du af den kæmpe landmasse, formet som en fuck-finger, som Hjemmestyret har bygget af guld og is i havet. Fingeren blev bygget af underbetalte gæstearbejdere fra Danmark – fordi man kan.

Til højre anes Motzfeldt Airport – verdens første lufthavn bygget udelukkende af knogler fra kaskelothvaler. Grønnair kan prale med under 10% nedstyrtninger på deres rutefly. Pilot-uddannelsen er slået sammen med åndemaner-uddannelsen på Kofoeds Universitet i Nuuk og tager sammenlagt tre dage, hvorefter én med alvorlige tømmermænd.

BIG PIMPING  Aqqaluk Lynge på vej i byen

Grønlænderen

Hvordan former livet som milliardær sig for den enkelte grønlænder? Vi stiller skarpt på 35-årige Aqqaluk Lynge, en fanger fra llulissat. Før oliefundet boede Aqqaluk i en skurvogn og havde sæsonarbejde i pakkeriet på Arctic Fish A/S.

"Olien har ændret tingene," udtaler han. "Men jeg går stadigvæk på arbejde hver dag, og så istandsætter jeg lidt derhjemme."

Aqqaluks skurvogn er nu bygget om til et palads af barakker med 12 soveværelser og 7 garager til hans hundeslæder. I hver garage hænger en krystallysekrone.

"Det er godt jeg beholdt mit job. Vi laver stadigvæk ikke en skid," griner Aqqaluk.

VÆKST  Oliefundet i 2012 tredivedoblede det grønlandske bruttonationalprodukt, som har holdt sig skyhøjt bortset fra i 2016, som var præget af panisk rejesalg

Børsen

Den grønlandske møntfod er pantflasker. Efter boomet i økonomien er panten steget tusindvis af gange. På den grønlandske fondsbørs sælges flynder, hvalrostand, amuletter og narhval til de gældende kurser af stangstive børsmæglere. Udenlandsk kapital fosser ind og omsættes hurtigt til guldøl. Børsen er lukket fjorten dage efter hver lønningsdag, mens de trætte børsmæglere hviler rundt omkring på tundraen med ansigtet nedad.

Den noget uerfarne børs har flere gange udvist nervøsitet, primært i 2016 hvor et kædebrev som gik rundt i kantinen, fik angste mæglere til at sælge rub og stub af rejer, i dag kendt som den store rejepanik (se figur).

SPÆK  Eksklusiv anretning af spæk i tupperware

Gastronomi

Velkommen på restaurant Den Selvdøde Sæl. En af verdens dyreste restauranter, der som den første i verden har fået minus én michelin-stjerne. De fleste retter har været gravet ned og er gået i forrådnelse. Her ses specialiteten – spæk i tupperware. Flere internationale kendisser er døde i netop denne restaurant, og ingen ved hvor deres lig er blevet af. Der er sandsynligvis lavet tupilakker af dem.

Herberg

Når grønlænderen har spist, går han gerne hen på prestige-herberget "Inuit Huset", hvor hjemløse alkoholiske grønlændere sover i guldsenge, serviceres med spa og wellness, og trakteres med luksusoplevelser i særklasse af det uddannede danske fagpersonale. Hver grønlænder har op til femogtyve sagsbehandlere – og der er stor prestige i at have flest muligt.

2PILAC  Efter harpuneringen af 2Pilac brød bande-uroligheder ud

Kriminalitet

Den kendte gangstarapper 2Pilac blev i 2026 dræbt ved drive-by harpunering i sin kajak efter en fest i Nuuk. Dette startede en krig mellem east-coast og west-coast eskimoer. Vest-åndemanere dissede øst-åndemanere i strubesang, og ghettoerne i Uumanaqk og Sisimut kogte.

Ghettoerne i Uumanaqk og Sisimut kogte

De pengestærke bander tissede gangsigns overalt i sneen, og der gik næppe en uge uden et padle-forbi skyderi. Mange home-eskimoz måtte lade livet.

Striden blev bilagt på Bodega Nanartalik i 2028, og i dag kan vest- og østgrønlændere ses skrabe skind sammen i smuk harmoni overalt i Grønland.

DEN NY OPERA  Forarmede danskere tigger i Nuuk

Danmarks rolle

Til sidst: medaljens sørgelige bagside. Efter det grønlandske olie-boom er det nu danskerne, der må hutle sig igennem i Nuuks værste slum. Her ses tidligere milliardær Mærsk McKinney-Møller, nu 116 år gammel med schäferhunden Mischa. Han har de sidste ti år siddet og spillet "Streets of London" for håndører på grønlandske gader og stræder for at få til dagen og vejen.

Hr. Møller savner de gode gamle dage – da en fanger var en fanger, og en arrogant skibsreder-milliardær var en arrogant skibsreder-milliardær.

De tider er for længst omme. De vil aldrig komme igen. Man kan se det i hans øjne. Tomheden. Reportagen er slut. For nogle fortsætter et liv i håbløshed.

__
Side 2: Fotofeature
__
©2011 alexanderband.dk