Alexanderbands guide til verdens bedste raserianfald
VI HAR SENDT vores vredes-anmelder på rejse gennem Mellemøsten for at finde og anmelde de bedste raserianfald og tale med de hidsigste mænd på jordkloden.

HVEM har DEN korteste lunte? Hvilket pis er absolut MEST i kog? Vi har fundet en række hysteriske kandidater fra Istanbul til Kuala Lumpur og talt med dem om deres dagligdag, og om hvad de håber og drømmer om at udrette i livet – og hvorfor de i stedet for har valgt at rase non-stop fra morgen til aften over ting, som burde være dem inderligt ligegyldige.

VI TILDELER fra én til fem blodpropper, hvor én blodprop tildeles det rutineprægede og uselvstændige raserianfald, mens fem gives til helt usædvanligt originale og unikke vredesudbrud.

Flemming Özgöl Gülsen
Damaskus


SPM.: Hvad har du på din iPod?
SVAR: Schlageren "Muslim, frygt dig ej, du skal drikke de vantros blod" med Al-Aqsa Martyrenes Brigade. Og så "Jeg skal aldrig til bal uden trusser" med Birthe Kjær. Det er to tekster jeg kan relatere til.
SPM.: Hvad kan gøre dig særligt vred?
SVAR: Når jeg ikke kan sove fordi jeg kan høre de vantro løbe frem og tilbage inde i hulrummet mellem væggene! De er OVERALT!
1 BLODPROP  |  FLEMMING DU BRINGER SKAM OVER DIT HUS – DU SIMULERER. I VIRKELIGHEDEN ER DU JO I FINT HUMØR.

Uzban d. III Abdullah Søgård
Bahrain


SPM.: Hvem ville du helst have med på en øde ø?
SVAR: Min kone og min søster.
SPM.: Du må kun vælge én...
SVAR: Ja...? Hvad mener du?
SPM.: Hvad kan gøre dig særligt vred?
SVAR: Når jeg kommer træt hjem fra arbejde orker jeg af og til ikke at knuse BÅDE Israel og USA. Så må jeg nøjes med at vælge én af dem.
2 BLODPROPPER  |  UZBAN, DU BØR BEGYNDE AT SPISE GINZENG – SÅ KAN DU SAGTENS KNUSE BÅDE ISRAEL OG USA.

Osama von Husseingård
Islamabad


SPM.: Hvor mange SMS'er sender du om dagen?
SVAR: D R sq majet 4skelligt * GG * * LOL * * STENER VANTRO * ik åz men måzke ti-femten stykkr * SENDER FATWA * ;-)
SPM.: Hvad kan gøre dig rigtig vred?
SVAR: At løbe tør for vejsidebomber LIGE når butikken har lukket. Det er bare SÅ meget for nederen. Og så hader jeg når pikhåret sætter sig fast i selvmordsbæltet. Det gør kejser nas.
3 BLODPROPPER  |  OSAMA... DANDY HELE VEJEN: STILIG BARET PÅ SNUR, GALSKABEN LYSENDE UD AF ANSIGTET...

Muhammad Mohamed Muhamod Frøsnapper
Teheran


SPM.: Khat eller hash?
SVAR: Jeg elsker en god stener når jeg fyrer fed. Selvom jeg som regel kaster helt vildt skævt.
SPM.: Hvad kan gøre dig særligt vred?
SVAR: Grundstofferne!! JEG HADER GRUNDSTOFFERNE! De bespotter profeten. Udslet dem!! Grundstofferne skal have burka på!! Allesammen! Ellers knuser vi dem! Bortset fra det hader jeg ikke specielt meget. Jeg er en stille og rolig fyr.
4 BLODPROPPER  |  MUHAMMAD, VI ER OGSÅ EKSTREMT TRÆT AF GRUNDSTOFFERNE. DE LADER SIG VUPTI KOMBINERE TIL RYKKERSKRIVELSER OG ZIONISTISKE AGENTER. 4 BLODPROPPER TIL DIG.

Izbil Snëzkoul Toeletbörzte
Kabul


SPM.: Hvilken Spice Girl er din favorit?
SVAR: Jeg lytter KUN til muftier. Især de gamle, akustiske muftier. Før de solgte ud. Mufti-power 4ever.
SPM.: Hvad kan gøre dig særligt vred?
SVAR: Når sovsen skiller. Den urene, vantro sovs!! Død over den!! Forbandet være den for evigt!! Knus sovsen! Bortfør, torturer og henret den!! OG dens fætre!!
5 BLODPROPPER  |  IZBIL - VI HAR EN VINDER: DU ER VERDENS MEST RASENDE MAND! INGEN ANDEN ER I STAND TIL AT HADE SOVS.


Vejret i Mellemøsten de næste 5 dage


EN FRONT AF zionistiske agenter forskyder sig mod vest over Golan-højderne, hvilket medfører spredt bisterhed i Syrien og Yemen frem til tirsdag, siden skiftende til frådende raseri i Qatar og Oman hen over weekenden.



SOM SAGT: Tirsdag regn. Torsdag sabler.



Alexanderband 2006