DEL 4

RIKSGRÄNSEN VAR nu inden for rækkevidde, og vi begyndte så småt at tro, vi ville slippe ud af Sverige med livet i behold.

Selv om Norge og friheden lokkede ret forude, måtte vi først gennem byer beboet af Ymer Hjelmqvist, So Gustavsson og Nisse Nisse.

Nu var det do or die. Put up or shut up.

Nisse or bust.



DEL 3

VOLVO OG Saab har hældt benzin i blodet på de 9 mio. svenskere, så næste stop på vores Röad Mövie måtte nødvendigvis gøres hos Ylva Kölle i Bollnäs. Som forkvinde for foreningen af svenske motor- og kane-ejere, kunne Ylva fortælle os, at de virkelig sære mennesker træffes ude på landets veje:

– Stå af i Ljusdal, og tal med Lillebil Steger!
– Det du siger, giver ingen mening.
– Her er hendes adresse i telefonbogen...



– Og efter hende, kan I besøge Berit Billig.
– God idé. Helt sikkert.
– Og Leffe Lort.
– Nej tak.



DEL 2

HÅNDEN PÅ hjertet, vi var nervøse, da vi ankom i Mjölby. Klart det længste, en dansker nogensinde er trængt ind i Sverige. De indfødte stirrede på os – med sultne blikke, følte vi – men missionen måtte fuldføres, så vi anråbte en svensker:

– Du dér! Dig med tophuen!
– Döda mig inte, utlänningar!
– Vi dræber dig senere. Men nu må du sige, hvor Stiv Karlsson bor!
– Karlssons huset... ligger bakom detta berg av flaskor.
– Ah, selvfølgelig! Tak for hjælpen, hue-mand!
– Jag är den som säger tack.

HVIS VI havde vidst hvad der ventede os, var vi nok vendt om. Havde vi blot haft en anelse om de mange pisk hos Gisela Strunk. Og endnu flere hos Birger Stram. Og endelig... om chokket hos Bappe Bjuggren i Stockholm.



DEL 1

DET STARTEDE MED en friend request på facebook. BAPPE BJUGGREN fra Stockholm ville være venner, og det blev vi straks. Men efter at have set hans profil, var vi fulde af spørgsmål – Er det normalt at gå rundt og hedde Bappe? Hvad er der i cigaretten? Er det en urinprøve, han drikker af?



VI RINGEDE med det samme til ham:
"Bappe! Er du en stodder?"
"Javist."
"Og du bor i Stockholm?"
"Korrekt! Kom og besøg mig! Jeg har bappet mig gennem hele Sverige. I bør gøre det samme!"
"Jeg tror, vi tager toget."
"Bra! Så må I besøge mine kompisser på vejen, Anita Bolle i Malmö! Og Lars Pik i Älmhult!"

VI SPRANG PÅ SVERIGES-TOGET, med kurs mod Bappe i Stockholm. Ved hver station på ruten stod vi af, og blev straks omringet af svenskere med sære navne, og endnu særere skikke.

FØRSTE STOP vi gjorde, var hos Anita Bolle i Malmö.
1