PÅ DEN katolske pigeskole, Berit gik på, spredte hendes stride veninde, Karin Mås, et falsk rygte om, at hun var easy. Sådan et ry er umuligt at slippe af med, og fyrene behandlede hende herefter som en tøjte.

Men Berit lod sig ikke knække, og tog en længerevarende akademisk uddannelse, til hun en dag stolt kunne forlade universitetet med en doktorgrad.

I mellemtiden var Sverige sunket dybt i økonomisk krise, og humanister var lige så velkomne på jobmarkedet som en prut i en rumdragt.

"Fuck," tænkte Berit. "Der er ingen job, ingen muligheder, ingen finansiering, ikke ét eneste svar på mine 120 ansøgninger."

MEN NÅR alle andre civilisations-goder i et højtudviklet samfund forsvinder, hvad er der så tilbage?

"En uudtømmelig forsyning af mænd med jern på," tænkte Berit.

Hun skrev et par kontakt-annoncer online, og kort efter stod en kø af stønnende mænd foran hendes dør.

Én efter én slap hun dem ind, slagtede dem ude på gæstebadeværelset, og solgte deres organer til hospitalet.

I dag kører hun rundt i karét, drikker champagne gennem et gyldent strå, og fester med de kendte.

For Berit er en dyr dame.