GÄLLIVARE XXX XXXX-berget 12
XXX XXX-XXX 99
SVERIGE ER lige som Danmark plaget af hurtig-talende projektmagere, og én af slagsen fik overtalt Ali Tyk til at skyde penge i en rigtig money maker: at indspille en discount-kopi af Pippi Langstrømpe-filmen.

Beruset af tanken om hurtige penge, skaffede de en unge pige, Anna Sok, og låste hende inde i et stort, forfaldent hus, med kun en kapuciner-abe som selskab.

Men da de skulle samle et filmhold, stillede de svenske ligestillings-myndigheder sig i én uendelighed på tværs, og der gik et år eller to, før Ali Tyk var klar til at filme første scene.

Da filmholdet endelig låste Anna ud af huset, og råbte "Action!", var hun beklageligvis blevet temmelig sær.

MEN TRODS forhindringerne, blev filmen færdig, og LEKAR OCH SKRATTAR MED ANNA SOK åbnede i alle Sveriges biografer, foran et stort tilløb af kendte.

Reaktionen udeblev ikke. Folk kastede op i biografen, rev håret ud, og bønfaldt jorden om at opsluge dem.

Da Astrid Lindgren så filmen, udtalte hun, "Menneskeheden har spillet fallit," hvorefter hun tog tøjet af, klatrede op i et træ, og begyndte at spise larver.

De få VHS-kopier, der vides at eksistere af LEKAR OCH SKRATTAR MED ANNA SOK, bliver budt op til svimlende summer af perverse stoddere. Vores er... ikke til salg.
36