GRÆNSEN TIL Norge lå få hundrede meter fremme. Men nu hørte vi et vældigt påstyr bag os. "Där är de! Döda danskjävlarne!" lød råbene – og ned fra fjeldene til alle sider kom de væltende, bevæbnet med økser, peberkager, dalarheste og runde knækbrød:

Anita Bolle, Elvis Amadeus Løfkvist, Linda Brækhus, Kristina Sutter Beime, Ali Tyk, Lars Pik, Gay Plato, Karin Mås Waldenström, Åsa Stålhammer, Dick Hammer, Stiv Karlsson, Gisela Strunk, Hasse Hasse, Birger Stram, Håkan Stålnacke, Bappe Bjuggren, Olle Spjut og Monica Fiser.

Og som om det ikke var nok, brasede et flammende vikingeskib gennem tykningen, fuldt bemandet af bersærkere, som med svamperus i øjnene bed i deres sværd og skjolde:

Gunnar Grim, Max Orm Låke, Erik Røv, Ylva Kölle, Sture Spjut, Lillebil Steger, Sara Mongol, Leffe Lort, Ralle Jönsson, Gusten Göthe, Laila Odin, Berit Billig, Ymer Hjelmqvist, So Gustavsson, Temesgen Fanta Sinke, Nisse Nisse, Freddie Nice, Anna Sok, Patte Johansson, Rune Stang og Emil Sutter.

Vi sprang, som kun to danskere med belastet samvittighed kan, sled os fri af forfølgerne, og kastede os ind over den forløsende grænse.

NORGE! NORMALITET! Frihed og ordnede forhold. Normale, kedelige mennesker med dagligdags navne og hverdagsprægede liv. Svenskerne var os for intense.

En hyggelig kane kom ringlende mod os, føreren muntert vinkende. Efter 1.200 kilometers rejse gennem tæt fylking af særlinge, græd vi af lettelse over at møde en normal skandinav. Kane-manden lettede på sin strikhue:

– Hei på dere! Jeg heter Sivert Brækhus!

Mareridtet fortsatte.

– Sune & Esben